Se alle vores hold »

Coaching
Som noget nyt tilbyder jeg Coaching forløb for dig der er meget nervøse for køreprøven og for dig der allerede har et kørekort, men er bange for at køre bil og derfor helt eller delvist undgår at skulle køre selv.

For dig der er meget nervøs før prøven:
Alle er lidt nervøse forud for teoriprøven eller for den praktiske køreprøve. Det er helt naturligt og er i mange tilfælde med til at du bliver super skarp til prøven. Men for nogle få kan det være et virkeligt et stort problem.
Kender du alt for godt til eksamensangst. Til svedeture og mundtørhed, søvnløshed om natten, manglende appetit om morgenen, at du frygter at klappen går ned og at du bare ved på forhånd, at du vil underpræstere når du bliver testet. Er du med andre ord, en af dem der er virkelig nervøs for prøver og/eller eksamen. Så er det muligt at købe en eller flere individuelle coaching sessioner hos mig, så du kan få ro på til prøverne.

For dig der er bange for at køre bil:
For dig der er bange for at køre bil, er det en mulighed for at komme til at køre igen. Der er faktisk mange der har et problematisk forhold til det at køre bil. Det er meget besværligt i en moderne dagligdag hele tiden at skulle tilrettelægge alt efter offentlig transport, at undgå tæt trafik, kørsel i mørke eller være afhængig af hvornår andre har tid til at køre dig.

Hvad er Coaching:
Coaching er ikke terapi, vi arbejder ikke terapeutisk og vi arbejder ikke med fortiden. Coaching er spørgeteknikker og andre værktøjer, som jeg kan bruge til at hjælpe dig. Jeg giver dig muligheden for at få øje på de tanker og overbevisninger der larmer. Du bliver i stand til at arbejde med angsten, så den ikke får lov til på ubehagelig vis at spænde ben for dig.
Det kræver selvfølgelig også noget af dig. Jeg kan give dig indsigt og værktøjer, men du skal have viljen og lysten til forandring, sætte tid af til det og gøre dit hjemmearbejde undervejs.

Som Coach har jeg tavshedspligt og alt hvad der bliver sagt forbliver imellem os. Min faglige baggrund for at tilbyde dig Coaching, er en uddannelse til både Life og Business Coach hos Sofia Manning og en uddannelse til Stress mentor og senere Stress Coach fra Stressmentor.

Send mig en mail på viviamorsen@gmail.com der kort beskriver det du gerne vil have hjælp til, så vil jeg ringe dig op så vi kan få en snak om det.
Venlig hilsen Vivi