Se alle vores hold »

KØRESKOLEN SKAL IKKE VÆRE DET STED, DER GØR DIG ELLER ANDRE ELEVER SYGE …

Derfor er der nu indført følgende regler i køreskolen
DU SKAL MELDE AFBUD HVIS DU ER SYG – DET GÆLDER OGSÅ MILDE SYMPTOMER DER KAN TYDE PÅ COVID-19.

Du skal blive hjemme i to døgn efter du ikke længere har symptomer på sygdom.
– Symptomer kan være tør hoste, feber eller vejrtrækningsbesvær.

VED OG I BILEN

  • Vi giver ikke hånd eller kram til hinanden.
  • Hold afstand hvis I skulle mødes ved bilen, før eller efter kørsel – 2 meter er anbefalingen.
  • Alle praktiske kørelektioner starter med, at vi begge vasker hænder (hvis det er muligt) bruger håndsprit og tager handsker på for at mindske risikoen for at smitte den næste elev. Både før vi sætter os ind i bilen og efter kørslen. Dine ting som telefon, nøgler osv. Skal lægges i din jakkelomme eller i en taske i bagagerummet.
  • Det anbefales at vi så vidt muligt instruerer udendørs. Derfor tager vi inden vi stiger ind, en snak om dagens øvelses emne. Hvis det er muligt at instruere en øvelse på forhånd udenfor, vil vi gøre det undervejs. Når vi afslutter vil evaluering, underskrift af lektionsplan og aftale om næste kørelektion også foregå udendørs. Du vil få udleveret en ren kuglepen, når du skal skrive under.
  • Der er installeret en ”barriere” i skolevognen, som vi ser det i butikkerne, hvor der hænger en plexiglasplade, imellem os og ekspedienten. Dog ikke til Køreprøven.
  • Skolevognen bliver gjort grundigt ren på alle kontaktflader før vi kører. Det gælder håndtag på førerdør, og passager dør, greb til åbning af kølerhjelm, håndtag indvendig på dør og hele dørens overflade – i begge sider, greb til handskerum, kontakt til indstilling af sidespejl, kontakter til elruder – også undersiden, panikhåndtag, solskærm, indvendigt førerspejl, hele instrumentbordet, knapper til klimaanlæg, el-bagrude mv., rat og betjeningsarme til lys og viskere, greb til højdeindstilling af rat, nøgle og nøgleindtag, gearstang og parkeringsbremse, greb til sædejustering, greb til indstilling af ryglæn og sædehøjde, sikkerhedsselen og dens greb og lås, armlæn, nakkestøtte. Førersædet er forsynet med et sædeovertræk, der rengøres efter hver elev.
  • Der må kun være en elev og en kørelærer i bilen ad gangen.
  • Alle kørelektioner, med undtagelse af lektionen ”kørsel i mørke” vil blive kørt som dobbelt lektioner på 2 x 45 minutter for at minimere antallet af elever inde i bilen pr. dag.

I TEORILOKALET

  • Der skal være 4m² til hver elev, og der skal være 2 meter imellem eleverne i teorilokalet. Derfor er der nu et max. Antal på 10 i teorilokalet. Når du ankommer, skal du gå ind på toilettet, hvor du skal vaske hænder og bruge håndsprit, inden du går ind i teorilokalet. Der må max. Være 1 person i indgangen og på toilettet.
  • Køkkenet er lukket af, men du er velkommen til selv at have mad og drikke med.
  • Bordene er fjernet og du får udleveret et rent clipboard og en ren kuglepen hvis vi skal øve teoriprøver.
  • Lokalet bliver grundigt rengjort, på alle flader og håndtag, samt på toilettet.

Det er temmelig besværligt, men lad os se om vi ikke ved fælles hjælp og indsats, kan gøre det sikkert at tage kørekort, selvom vi i Danmark er ramt af Covid-19. virus.

Jeg glæder mig til at komme i gang igen og glæder mig til at se jer. 😉

Venlig hilsen Vivi